olafrude

SKEJTEN ...ET STYKKE DANSK URNATUR

Olaf Rude. (1886-1957)

Nu Aftenen lister sig skyndsomt ind

 

over Tjørnekrattets falmende Løv

 

de tunge skyer kommer rugende hemmelighedsfuldt stigende

 

spreder sit Mørke, tæt mellem Eg og Tjørn.

 

fra Olaf Rudes skitsebog

 

 

Der er langt til ånden i Folketingsbillederne med deres gnistrende vårlys, selvom deres lyriske naturalisme vidner om en tråd, der stedse lå bag Olaf Rudes afprøvning af mange udtryk i hans tidlige år.

(Cit. Nils Ohrt, Storstrøms Kunstmuseum)

 

Olaf Rude var landmandssøn og voksede op i umiddelbar nærhed af Skejten. Hans kendskab til Fuglsangs gartner Johannes Christensen, som var meget kunstinteresseret, gjorde at han også fik kontakt med den næsten jævnaldrende Oluf Hartmann. Der eksisterer udsagn om, at de to ikke kendte til hinanden, men det er lidet sandsynligt; for dels var de næsten jævnaldrende, dels boede de i nærheden af hinanden her ved Fuglsang og dels må de begge to nødvendigvis have haft kendskab til ovennævnte gartner.

 

Olaf Rude havde ingen akademisk uddannelse, men han blev uddannet til malersvend. Han forlod dog dette arbejde umiddelbart efter svendebrevets erhvervelse og udskiftede arbejdet med døre og vinduer til fordel for lærred og staffeli. Han blev en af Danmarks største og mest kendte malere, hvor også andre stilarter og motiver ikke alene blev afprøvet, men gennemarbejdet. Folketingsbillederne hørte til de senere værker og vidner således om, at han igennem hele sin levetid atter og atter vendte tilbage til Skejten.

 

Klik her for at se Olaf Rude store livsværk, ophængt i Folketingssalen..

 

 

 

Akvarel. forstudie.

Fuglsang Kunstmuseum.

Niels Skovgaard – Maler · Billedhugger · Keramiker · Illustrator

Særudstilling: 25. januar – 28. april 2019

 

Årets første særudstilling sætter fokus på en talentfuld, nysgerrig og alsidig kunstner. Niels Skovgaard (1858-1938), der var yngste søn af landskabsmaleren P.C. Skovgaard.

Med mere end 140 kunstværker og genstande fra offentligt og privat eje fra ind – og udland præsenterer særudstillingen et bredt udsnit af Niels Skovgaards omfangsrige og mangfoldige virke. Udstillingen, der sker i samarbejde med Skovgaard Museet og Vejen Kunstmuseum, ledsages af en stor og flot illustreret antologi om kunstneren på både dansk og engelsk.

Mange billeder fra Skejten, men også Samsø, Lolland, Færøerne, Frankrig m.v. er repræsenteret.

Efter fernisagen er udstillingen åben alle fredage kl. 14-17. Der er gratis adgang.

genoprettet 2015. Copyright Skejten. Webmaster: Hans Duggen