fuglsang

SKEJTEN ...ET STYKKE DANSK URNATUR

Fuglsangs hovedbygning i vinteren 2003. Foto: H.Duggen

Fuglsang Herregaard...

... kan føres tilbage til dronning Margrethe I’s regeringstid og var oprindelig et krongods. I starten af 1700-tallet blev det imidlertid købt af den lokale storgodsejer Poul Abraham Lehn, og det var hans barnebarn, der i 1819 solgte det til den sjællandske godsejerslægt Neergaard. Og så begyndte en ny æra i godsets historie.

I 1866 arver Viggo de Neergaard godset og sammen med sin noget yngre kone, Bodil, gør han godset til et refugium og kreativt værksted for en række af Danmarks største kunstnere helt op i 1900-tallet.

Der herskede en ganske særlig stemning på Fuglsang. En blanding af alvor og morskab. Af fordybelse og festivitas. Her ses familien Carl Nielsen i en munter stund … formentlig omkring 1908.

 

Overgang til det Classenske Fideokommis.

Forud for Bodil de Neergaards 80 års fødselsdag i 1947 blev det bestemt, at Fuglsang skulle overgå til Det Classenske Fideicommis. Det var Bodil de Neergaards ønske, at Fuglsangs hovedbygning skulle benyttes i overensstemmelse med Fideicommissets formålsparagraf samt “til musiklivets fremme til minde om min bedstefar I.P.E. Hartmann og min fader Emil Hartmann”.

 

Parken og Skejten

Parken ved Fuglsang er i virkeligheden ikke en park. Det officielle navn er Fuglsang Have, og den er åben for alle året rundt mellem solopgang og solnedgang.

Den blev anlagt i slutningen af det 18. århundrede af den berømte slotsgartner på Fredensborg Johan Ludvig Mansa, og man kan stadig se de store linier fra dengang i stengærder, alleer og enkelte træer.

Omkring 1850 blev haven nyanlagt og udvidet betydeligt mod vest. Det var dengang, man plantede de i dag så imponerende thujaer og cypresser, der blev anlagt et parterrebed og opført en tepavillon. Den er sammen med hovedbygningen, herskabsstalden, smedjen og smedejernsgitteret over voldgraven fredet.

Fuglsang Have er på cirka 30 tdr. land. Det Classenske Fideicommis, som ejer Fuglsang, bekoster al vedligeholdelse af parken og har tilbudt det samme i tilfælde af et eventuelt udvidet haveanlæg i forbindelse med Kunstmuseum Fuglsang.

Og fra parken eller haven fører vandrestier ud på Skejten med den overvældende natur og Skejtehuset, som i en årrække har været legatbolig for skiftende kunstnere.

I alle årstider anbefales der de gående at tage vandtætte sko på til vandreturen, dette gælder især vintermånederne. En del af gangbroerne på vandrestien er p.t. i meget dårlig forfatning, hvorfor forsigtighed og gode gummistøvler tilrådes.

 

Gammelholm Voldsted

Toreby Sogns Lokalhistoriske Forening har udgivet en lille folder, indeholdende følgende tekst:

 

Fra 1400-tallet finder vi Fuglsang nævnt, der menes at have været drevet sørøveri herfra.

Hvis Fuglsangs ejere boede der, må det efter al sandsynlighed have været på en borglignende bygning på dette voldsted.

Man kan stadig se resterne af voldgraven.

"Gammelholm", hvis historie man i øvrigt ikke rigtig kender og stedet er aldrig blevet videnskabeligt undersøgt, fordi der i voldstedet er indrettet en begravelseskrypt for slægten de Neergaard.

Den frede smedejernsport, fotograferet i vintren 2003. Foto: H.Duggen

Buksbomsbedet og tepavillonen. Tidligt forår 2005. Foto: H.Duggen

 

 

 

 

Sommerbillede af hovedbygningen, sansynligvis 1969.

Foto: Carlo Bentzen

genoprettet 2015. Copyright Skejten. Webmaster: Hans Duggen